Netværkssamarbejde
4 af uddannelsesstederne i Aabenraa Kommune har indgået aftale om et netværkssamarbejde (de 4 uddannelsessteder repræsenterer ca. 66 af de ca. 91 nuværende elever på STU).
Netværket mødes 5 gange i løbet af et skoleår. Afdelingsleder i STU-Aabenraa er mødeleder, og deltagerne har stor indflydelse på de emner, der bliver arbejdet med. Der er emner med fagligt og pædagogisk indhold, og der er planlægning af samarbejde og sociale arrangementer.
Netværket skal skabe større kendskab til hinanden på tværs af uddannelsessteder og dermed give en bedre udnyttelse af de samlede kompetencer og skabe grobund for samarbejde/samvær både kollegialt og eleverne imellem. Vi afholder hvert år en fælles STU-dag med aktiviteter for alle eleverne på uddannelsesstederne i Aabenraa Kommune. Der var er stor tilslutning, og det er en rigtig dejlig dag.
Gennem faglig og kollegial sparring udvikles kvaliteten på det enkelte sted og dermed for hele STU-Aabenraa. Dette arbejde er muligt, fordi lederne på de 4 uddannelsessteder kan se værdien af netværksarbejdet og er villige til at afsætte ressourcerne til den enkelte medarbejder.