I princippet tager eleverne deres uddannelse på STU-Aabenraa.
STU-Aabenraa står ikke selv for undervisningen, men køber den på et uddannelsessted, som passer til den enkelte elev.
Vi håber på den måde, at vi tilgodeser den enkelte elevs individuelle forløbsplan gennem en bred vifte af tilbud.
I de tilfælde, hvor en elev har fået bevilliget et tilbud uden for kommunen med bolig på uddannelsesstedet, tilstræber vi en model med 2 år ude og det 3. STU-år tilbage i kommunen. Her får eleven mulighed for at engagere sig i det lokale ungemiljø, få styr på sit hverdagsliv og evt. skabe kontakter til det lokale erhvervsliv eller anden beskæftigelse. Vi finder det vigtigt, at eleverne stadig er i de trygge og lidt beskyttende rammer under STU, når de skal etablere sig i deres naturlige nærmiljø.