Aabenraa Ungdomsskole - 7376 7800
Nygade 23B, 6200 Aabenraa
Print
Sitemap
                 
Et EGU-eksempel
 
 
 
EGU-striber
 
Peter bliver klejnsmed
Peter på 18 år vil gerne arbejde med jern og metal. Han er tilmeldt produktionsskolen og finder i samarbejde med sin EGU-vejleder et smedeværksted, der har brug for ekstra hænder.
Peter starter med 2 ugers ulønnet praktik på smedeværkstedet. Det går godt. Smedeværkstedet og Peter laver en aftale om et 2-årigt EGU-forløb.

Peter er 1 år og 4 måneder i EGU. Han er både i lønnet praktik og i skole. Derefter afbryder han EGU-forløbet for at fortsætte på samme smedeværksted som EUD-elev. Smedenes faglige forbund godkender, at Peters EGU-praktik bliver en del af hans EUD-uddannelse. Det betyder, at hans læretid om klejnsmed bliver nedsat med 1 år, så han bliver klejnsmed på 3 år.

”Man behøver ikke kunne den store tabel udenad for at være god til at save. Min praktik-elev skal måske lige have tingene at vide en ekstra gang. Derfor tager jeg vel socialt ansvar. Men jeg er jo ikke et socialcenter, så det er på min måde.” Preben, praktikvært og snedkermester

Peters EGU-plan

  • 7 måneders lønnet praktik på smedeværkstedet.
  • 2 ugers undervisning sammen med andre EGU’ere på kommunens ungdomsskole.
  • 5 uger på smedelinjen på teknisk skole.
  • 4 måneders lønnet praktik på smedeværkstedet.
  • 1 uges fællesundervisning sammen med andre EGU’er i kommunen.
  • 14 uger på smedelinjen på teknisk skole.
 
 
 
EGU-striber


Senest opdateret 25.04.2017 14:03 af HSS